Her i den kommende februar vil jeg forsøge mig med at udforske et fokuseret område inden for rollespilsteori og praksis.
Jeg vil lægge ud med den del af rollespillet der står os alle nærmest: Vores spilpersoner.
Først vil jeg lægge ud med at udforske hvad en spilperson består af, hvad der er af teorier om deres bestanddele og hvad jeg kan skære ind til af kerner. Det skulle så gerne føre til at jeg kan komme med nogen råd til hvordan man læser en spilperson og får det bedste ud af sådan en fætter.
Den logiske følge er at se hvordan man så bygger en spilperson, både som spiller i kampagne eller storygame, men også som scenarieforfatter. Her vil jeg også komme med nogen værktøjer til at skærpe konceptet i spilpersonen så man får den skarpest mulige indgang til spillet.
Til sidst vil jeg se på spilpersonen i dens naturlige habitat og hvordan den interagerer med andre spilpersoner og bipersoner og de mønstre der opstår når spilpersoners krydser spor. Her vil jeg introducere mappings der kan være med til at skabe dynamisk balance blandt spillere og grupper i større scenarier.
Det er ihvertfald min plan for februar, hvis du har noget jeg skal forklare eller undersøge, eller forslag til god litteratur på emnet så vil jeg blive glad for en kommentar.
Og så vil jeg forsøge med flere tegninger, det er for sølle som det er nu!
Favorit-Dungeons & Dragons – Advantage og modifiers
5 dage siden
Hej Oliver,
SvarSletJeg er spændt på at se, hvad du får ud af projektet. Jeg har fra tid til anden selv været inde på emnet på min egen blog, men ikke beskæftiget mig grundigt med det.
Nu har jeg netop bemærket, at Uffe har (måske) genstartet det store PC-projekt. I den forbindelse tænker jeg, at der er nogle interessante tænk at hente i at kigge på de forskellige karakterer, som de konstrueres af de forskellige regelsystemer, da det giver et indblik i, hvordan setting, karakter og regler kan spille sammen. For mig var det lærerigt at skabe karakterer til den samme setting (bughunters) med et utal af forskellige regelsystemer (links til alle de indlæg findes samlet i enpost på min blog). Måske er der noget at hente der?
Det lyder som en glimrende idé at bygge oven på det som allerede er lavet, jeg er stor fan af skuldre og kæmper.
SvarSletJeg må dog med tristhed udskyde mit tema til marts, da verden har valgt at jeg er nødt til at prioritere min tid anderledes en jeg helst selv vil.